30. jan. 2013

Grove muffins med chia eller hørfrø


Opskriften er fundet i bogen "Verdens bedste kur", jeg har dog ændret lidt på den.
Varighed: 1/2 time
Dejen
Opskriften rækker til 12-14 muffins
  • 130 g. fuldkornshvedemel
  • 100 g. hvedemel
  • 100 g. brun farin
  • 30 g. havregryn
  • 8 spsk. chiafrø eller hørfrø
  • skal af 2 citroner
  • 15 g. havsalt
  • 2 dl ylette eller skyr
  • 3 æg
  • 4 dl minimælk
  • 1 bæger past. æggehvider
  • 1 tsk. bagepulver
Fremgangsmåde
Sigt alle de tørre ingredienser, tilsæt chiafrø eller hørfrø samt citronskal. Den originale opskrift siger, at man også skal bruge 2 spsk. frisk finthakket ingefær, men da jeg ikke bryder mig om dette, har jeg undladt det. Det er vigtigt du får rørt citronen godt sammen i blandingen, så der ikke kommer "klumper" af citron. Det samme gælder for den brune sukker.


Bægeret med æggehvider piskes luftigt. Skyr eller ylette, æg og mælk røres godt sammen og vendes i hviderne.

Vend de tørre ingredienser i de våde, vend hurtigt og kom dejen i muffinforme. Det er vigtigt at der ikke blandes for længe, da dejen ellers vil falde sammen.

Bages ved 200 grader i 15 min.

Muffinsne er gode til at have med i madpakken, og giver en følelse af, at man får noget sødt.
Du kan variere kagerne, ved f.eks. at putte appelsin og 70% chokolade i, i stedet for citron, eller en anden citrusfrugt. En anden idé er kanel og æbler skåret i tern, hvilket jeg tænker at prøve næste gang.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar